Da Karyn Kusamas comedy-horror-film ’Jennifer’s Body’ først kom i 2009, blev den ikke mødt med den varmeste respons. Grundet Megan Foxs popularitet imellem unge drenge blev filmen hovedsageligt…
Da Karyn Kusamas comedy-horror-film ’Jennifer’s Body’ først kom i 2009, blev den ikke mødt med den varmeste respons. Grundet Megan Foxs popularitet imellem unge drenge blev filmen hovedsageligt markedsført til dem. Denne markedsføring udviskede dog filmens potentiale som et nytænkende feministisk værk. 12 år senere er folk begyndt at få øjnene op for lige netop dette potentiale – for ’Jennifer’s Body’ er nemlig ikke kun en underholdende ungdomsgyser, men er også en utrolig velskrevet film om kvindelig identitet og venskab.
Needy (Amanda Seyfried) og Jennifer (Megan Fox) er bedste venner, på trods af at Needy er lidt af en nørd, og Jennifer er den populære cheerleader. Efter en kaotisk rockkoncert, opdager Needy at Jennifer er begyndt at opføre sig underligt. Sammentidigt begynder drengene fra deres skole at forsvinde en efter en. Hvad er sammenhængen? Og hvad kan Needy gøre ved det?
Medvirkende: Megan Fox, Amanda Seyfried, Johnny Simmons, Adam Brody
Instruktør: Karyn Kusama
USA, Canada, 2009
35mm, 102 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år