Krabat

Karel Zeman, 1977
Det sorbiske folkeeventyr om møllerdrengen Krabat er ved Zemans hånd omdannet til en mørk animationsfilm fuld af både gru og håb. Krabat kommer i lære hos en møller, der viser sig at være djævelen…
Det sorbiske folkeeventyr om møllerdrengen Krabat er ved Zemans hånd omdannet til en mørk animationsfilm fuld af både gru og håb. Krabat kommer i lære hos en møller, der viser sig at være djævelen selv. Krabat indser, at han og de andre lærlinge er i den største fare. Alt håb synes ude, men kærlighed har det med at finde vej til selv de mørkeste steder. Med dansk tale og god til alle aldre.

Filmen er baseret på den tyske børnebogsforfatter Otfried Preußlers bog ‘Krabat’ fra 1971. Fortællingen om Krabat er tæt pakket med sort magi og lurende ondskab. Men midt i mørket findes venskab og kærlighed, der gør erfaringer med magtens mange ansigter og tilmed døden til at bære. Zeman lod sig inspirere af tysk ekspressionisme fra starten af 1900-tallet i sine papirklip-animationer, der yderligere vækkes til live af diverse Zemanske tricks med live-action-elementer indflettet i det scenografiske udtryk.

Vi viser ‘Krabat’ med dansk tale. Filmen anbefales fra 7 år.


Medvirkende: Danske stemmer
Original titel: Carodejuv ucen
Instruktør: Karel Zeman
Tjekkoslovakiet, Vesttyskland, 1977
35mm, 73 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Se mere

Film i serien – Karel Zeman

Se alle