Kys mig til døde

Robert Aldrich, 1955
Tarantino har en kæmpe plakat af ’Kiss Me Deadly’ hængende på sit kontor, og filmen en central brik i det inspirationspuslespil, der blev til ’Pulp Fiction’. Low-life gangsters, en hårdkogt detektiv,…
Tarantino har en kæmpe plakat af ’Kiss Me Deadly’ hængende på sit kontor, og filmen en central brik i det inspirationspuslespil, der blev til ’Pulp Fiction’. Low-life gangsters, en hårdkogt detektiv, den sexede femme-fatale og et gådefuldt mysterium;alle stil-elementer mødes i denne perle fra Robert Aldrich, der ikke forsøger at skjule sin afsky for hovedkarakteren. Detektiven Mike Hammer (Ralph Meeker) er både billig og slesk, men aldrig uden bagtanke. Han lever op til sit efternavn med rå vold, og han tøver ikke.

Hammer er kommet på sporet af en mystisk genstand ("the great whatzit"), som bliver direkte skyld i adskillige drab. Pigerne beder ham kysse sig - helst til døde! Der er en undertone af koldkrig gemt i filmen, bl.a. takket være fotografen Ernest Laszlos betagende visuelle stil. Filmen fik ingen prangende modtagelse ved premieren, om end skribenterne på Cahiers du cinéma var svært betagne. Siden har den fået sin fortjente klassikerstatus

Medvirkende: Ralph Meeker, Albert Dekker, Paul Stewart, Cloris Leachman
Original titel: Kiss Me Deadly
Instruktør: Robert Aldrich
USA, 1955
DCP,
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Tarantino vs. Filmhistorien

Se alle