Éric Rohmer skildrer med vanlig antropologisk nysgerrighed et antal menneskers fysiske og følelsesmæssige bevægelser i et velafgrænset univers – her den postmodernistiske satellitby Cergy-Pontoise…
Éric Rohmer skildrer med vanlig antropologisk nysgerrighed et antal menneskers fysiske og følelsesmæssige bevægelser i et velafgrænset univers – her den postmodernistiske satellitby Cergy-Pontoise uden for Paris.
Blanche har alle ydre forhold i orden – en god karriere og en lækker lejlighed – men hun venter på den store kærlighed, der kan udfylde det eksistentielle tomrum. Hun træffer den flotte Alexander, der tager hende med storm, men efterhånden går det op for hende, at hun er på langt bedre bølgelængde med Fabien, hendes venindes kæreste. Ebbe Iversen skrev i Berlingske: ”Begavet og yndefuld underholdning, let at nyde og rig på åndelig substans. Meget mere kan man næppe forlange af en film”.
Medvirkende: Emmanuelle Chaulet, Sophie Renoir, Anne-Laure Meury, Eric Viellard
Original titel: L'ami de mon amie
Instruktør: Eric Rohmer
Frankrig, 1987
35mm, 103 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år