… Og livet går videre

Abbas Kiarostami, 1992
Efter et jordskælv i 1990 vendte den iranske instruktør Abbas Kiarostami tilbage til det nordøst-iranske område omkring Koker, som han selv havde udødeliggjort året forinden i ’Hvor er min vens hus?’…
Efter et jordskælv i 1990 vendte den iranske instruktør Abbas Kiarostami tilbage til det nordøst-iranske område omkring Koker, som han selv havde udødeliggjort året forinden i ’Hvor er min vens hus?’

Hans kamera skildrer ødelæggelserne, men også livet, der fortsætter i sprækkerne og mellem murbrokkerne. Filmen bliver til en undersøgelse af menneskets evne til at finde mening og skønhed i selv de mest udfordrende situationer.

’… Og livet går videre’ udforsker samtidig skillelinjen mellem kunst og det virkelige liv. Kiarostami – som hyppigt har været med i sine egne dokumentarfilm – lader her for første gang en skuespiller (Farhad Kheradmand) spille Kiarostami, og rejsen til området handler også specifikt om at finde ud af, om den unge hovedperson fra Kiarostamis tidligere film har overlevet.

Det er også med til at give filmen en etisk dimension.

Kiarostami skaber en stilfærdigt majestætisk hyldest til menneskets ukuelighed. Men det er også en moralsk rig film, hvor metafilmen, roadmovien og katastrofefilmen bliver hinandens spejlingspunkter.

Medvirkende: Farhad Kheradmand, Pouya Payvar, Behrouz Abedini
Original titel: Zendegi va digar hich
Instruktør: Abbas Kiarostami
Iran, 1992
DCP, 95 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Filosofisk Filmfestival

Se alle