’Penda’s Fen’ er på mange måder et arketypisk eksempel på folk horror. Her er Englands hedenske fortid en permanent påtrængende virkelighed for 18-årige Stephen, der kæmper med at finde sin egen…
’Penda’s Fen’ er på mange måder et arketypisk eksempel på folk horror. Her er Englands hedenske fortid en permanent påtrængende virkelighed for 18-årige Stephen, der kæmper med at finde sin egen identitet. Visioner af engle og folklore, genfærdet af komponisten Edward Elgar og ikke mindst Kong Penda selv – den sidste hedenske konge, der kæmpede mod kristendommen – truer med at rive fundamentet væk under Stephen, men bliver også hans vej frem til sig selv.
’Penda’s Fen’ er om noget en kultklassiker. Produceret for tv af BBC og udsendt i 1974, hvorefter den stort set var utilgængelig i 30 år. I dag er filmen ikonisk og står for kendere som et af de mest magiske og besættende udtryk for 1970’ernes folk horror-boom.
Instruktør: Alan Clarke
Storbritannien, 1974
Blu-Ray, 90 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år