Filmen var oprindelig udtænkt som en stumfilm, men Hitchcock skiftede hest undervejs i produktionen, og ’Pengeafpresning’ blev en af de allerførste britiske talefilm. Plottet involverer et…
Filmen var oprindelig udtænkt som en stumfilm, men Hitchcock skiftede hest undervejs i produktionen, og ’Pengeafpresning’ blev en af de allerførste britiske talefilm. Plottet involverer et trekantsdrama med den unge kvinde Alice (polskfødte Anny Ondra) i centrum. Hun ser både en Scotland Yard-detektiv og en kunstmaler. Sidstnævnte kommer hun imidlertid for skade at slå ihjel. Hendes detektivkæreste sættes på sagen og vælger at dække over hende, da sandheden går op for ham. En vagabond har imidlertid overværet mordet og forsøger nu at drage nytte af situationen…
Medvirkende: Anny Ondra, Sara Allgood, Charles Paton, Donald Calthrop
Original titel: Blackmail
Instruktør: Alfred Hitchcock
Storbritannien, 1929
35mm, 85 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år