Et imponerende opbud af stjerneskuespillere, der tæller Dirk Bogarde, John Gielgud og Ellen Burstyn, pryder Alain Resnais’ første engelsksprogede film, en meditation om kunsten, livet og døden…
Et imponerende opbud af stjerneskuespillere, der tæller Dirk Bogarde, John Gielgud og Ellen Burstyn, pryder Alain Resnais’ første engelsksprogede film, en meditation om kunsten, livet og døden. Gielgud er fænomenal som den døende forfatter, der hjemsøges af fantasier. Eks-konen, sønnen, svigerdatteren – alle dukker de op i (under)bevidsthedens surreelle irgange. Auteuren Resnais har med ’Providence’ skabt et poetisk portræt af en mand, der både fester og fortryder – ude af stand til at se sin nært forestående død i øjnene. Og slutscenens gådefuldhed vil give det publikum, der også holder af Resnais’ ’I fjor i Marienbad’, noget at tænke over. Rørende, intelligent, kompleks filmkunst.
Medvirkende: John Gielgud, Dirk Bogarde, Ellen Burstyn, Elaine Stritch
Instruktør: Alain Resnais
Frankrig, 1977
35mm, 106 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år