Kunsthal Charlottenborg og CPH:DOX præsenterer i år en udstilling med den franske kunststjerne Laure Prouvost, der åbner på festivalens første dag. Prouvosts kreative og vildtvoksende, indre univers…
Kunsthal Charlottenborg og CPH:DOX præsenterer i år en udstilling med den franske kunststjerne Laure Prouvost, der åbner på festivalens første dag. Prouvosts kreative og vildtvoksende, indre univers kommer til udtryk på tværs af kunstformer som skulptur, installation og video - altid med en karakteristisk forankring i Prouvosts egen persona. Det helt nye videoværk 'Re-dit-en-un-in-learning' er ingen undtagelse. Her byder hun os velkommen til et læringscenter, der ganger absurditeten i uddannelsessystemet op med sig selv i et nonsensisk New Public Management-sprog, som også titlen antyder. Med en videoguide på en iPhone i hånden og Prouvost som underviser på lydsiden, undervises vi i forholdet mellem objekter og deres betydning. Et brød betyder arbejde. 'You know that,' som det autoritært understreges om hvert nyt emne. Men bedst som man tror, at det er Institutionen selv, der er genstand for Prouvosts anarkistiske satire, skifter hendes rastløse og uregerlige værk retning.
Instruktør: Laure Prouvost
Frankrig, Storbritannien, 2021
DCP, 24 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år