Sankofa

Haile Gerima, 1993

En tidsrejsefilm om slavehandel skabt af den Cannes-vante etiopiske instruktør Haile Gerima (der bl.a. står bag den mesterlige 'Teza') – tja, hvorfor ikke?

Den krukkede supermodel Mona (Oyafunmike Ogunlano) er på fotosession på det gamle slavefort Cape Coast Castle (Carolusborg) i Ghana. Hun kender intet til stedets blodige fortid, og hun er ligeglad. Men da hun bliver opsøgt af den mystiske trommespiller Sankofa (Kofi Ghanaba), bliver hun transporteret tilbage i tiden og havner i kroppen på Mona, der er slave på en vestindisk plantage. Her bliver hun ufrivilligt en del af et slaveoprør, og hendes kulturbevidsthed vækkes til live.

Titlen kommer fra det ghanesiske stammesprog twi og betyder at vende tilbage, søge eller tage.

"En overbevisende historisk beretning om Maafa, det afrikanske holocaust," skriver Michelle L. McClure i tidsskriftet Black Camera. "Denne dybsindige film illustrerer slaveri ud fra det perspektiv, at mange sorte er blevet nægtet deres historie. Den udforsker temaer som identitetstab og racebevidsthed, det at respektere og vende tilbage til vores forfædres rødder. Og også at anerkende de forbindelser, der eksisterer mellem mennesker af afrikansk herkomst, der bor overalt i verden."

Filmen er blevet vurderet så kulturhistorisk vigtig, at den har fået plads i UCLA Film and Television Archive.


Medvirkende: Kofi Ghanaba, Oyafunmike Ogunlano, Alexandra Duah
Instruktør: Haile Gerima
Ghana, Burkina Faso, Ethiopien, USA, Tyskland, Storbritannien, 1993
35mm, 125 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Afrofuturisme

Aktuelle film i Cinemateket

dfi_cinemateket_grid
3
<div id="item-wrapper">
</div>