Shadow Codex

Saara Ekström, 2021
Graffitien på de grå betonvægge i det nedlagte fængsel i Turku står som hulemalerier fra en fortabt civilisation i den finske kunstner Saara Ekströms 'Shadow Codex', der i et umiddelbart enkelt, men…
Graffitien på de grå betonvægge i det nedlagte fængsel i Turku står som hulemalerier fra en fortabt civilisation i den finske kunstner Saara Ekströms 'Shadow Codex', der i et umiddelbart enkelt, men overvældende suggestivt greb lader tekst, tegninger og de slidte pinup-plakater tale deres eget sprog om indespærring og institutionaliseret straf. Den enkelte celle er et galleri, et indeksikalsk aftryk af de anonyme indsattes sind i en fortid, som de tidløse sort/hvide 16mm-billeder maner frem med en dyster melankoli, der grænser op til vanvid. Men overvågningsapparatet, arkitekturen og de mange lag af indgraveringer taler samtidig til os om et samfund, der i sit forsøg på at opretholde gældende lov og orden skaber monumenter over sine egne skyggesider til lyden af John Cages 'Perilous Night'.

Instruktør: Saara Ekström
Finland, 2021
DCP, 13 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – CPH:DOX

Se alle