’Song to Song’ behandler flere af de temaer, som blev undersøgt i ’To the Wonder’ og ’Knight of Cups’ – sex, kærlighed og utroskab – men persongalleriet er større og vuet bredere. Handlingen er…
’Song to Song’ behandler flere af de temaer, som blev undersøgt i ’To the Wonder’ og ’Knight of Cups’ – sex, kærlighed og utroskab – men persongalleriet er større og vuet bredere. Handlingen er henlagt til det pulserende musikmiljø i Austin, Texas, hvor Faye (Rooney Mara) forsøger at slå igennem – med hjælp fra den Mefistofeles-agtige musikproducer Cook (Michael Fassbender), med hvem hun er sin kæreste (Ryan Gosling) utro. Succesen er med andre ord dyrekøbt, og man fornemmer en stræben efter mere oprindelige livsformer, tættere på naturen og bygget på autentiske forhold. Flere fremtrædende musikere, bl.a. Patti Smith, har gæsteroller i filmen.
Medvirkende: Ryan Gosling, Rooney Mara, Michael Fassbender, Natalie Portman
Instruktør: Terrence Malick
USA, 2017
DCP, 129 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år