Den amerikanske orkesterleder og komiker Spike Jones var en af de mest innovative performere i amerikansk underholdning fra 1940’erne og frem til sin tidlige død i 1965 – live, på plade såvel som på…
Den amerikanske orkesterleder og komiker Spike Jones var en af de mest innovative performere i amerikansk underholdning fra 1940’erne og frem til sin tidlige død i 1965 – live, på plade såvel som på tv. Jones gjorde sig bl.a. i vanvittige versioner af evergreens, som han ’mishandlede’ med lydeffekter fra pistoler, sirener, save, dyr og det, der er bedre.
Surrealistisk og off the wall, men også tankevækkende, og et reservoir af inspiration for Monty Python’s Flying Circus, Weird Al Yankovic, Spike Jonze (naturligvis) og mange andre gakkede gangarter sidenhen. Don McGlynns dokumentar om Jones indrammer hans professionelle og private historie og stiller skarpt på en perfektionist, som forventede musikalsk og humoristisk topkvalitet fra alle sine samarbejdspartnere.
Medvirkende: Spike Jones, Spike Jones Jr., Milton Berle, Eddie Brandt, Helen Grayco, Barry Hansen
Instruktør: Don McGlynn
USA, 1988
DCP, 59 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle