Randy Thom har i årenes løb også arbejdet på indtil flere dokumentarfilm, og den dokumentarinstruktør, han har arbejdet mest med, er amerikanske Errol Morris. De samarbejdede første gang på den…
Randy Thom har i årenes løb også arbejdet på indtil flere dokumentarfilm, og den dokumentarinstruktør, han har arbejdet mest med, er amerikanske Errol Morris. De samarbejdede første gang på den stilskabende 'The Thin Blue Line' fra 1988. I den skræmmende torturdokumentar 'Standard Operating Procedure' arbejder Thom både med den barske realisme og de stiliserede, filmiske greb, som er en integreret del af Morris' filmsprog. Han skaber en fornem balance, som gør filmen til en på én gang nærværende og ekspressiv, der gennem øret rammer både hjernen og hjertet. Som i mange af Randy Thoms lydsider er der også et udsøgt samspil mellem musikken og lydeffekterne, og Danny Elfmans filmmusik får ekstra magi, fordi Randy Thoms lydarbejde er så musikalsk.
Instruktør: Errol Morris
USA, 2008
35mm, 116 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år