Ska og reggae eksploderede i årene omkring Jamaicas løsrivelse fra England i 1960’erne, og særligt ét pladestudie blev samlingspunkt for den nye lyd og dens vuggende rytmer, nemlig Studio 17…
Ska og reggae eksploderede i årene omkring Jamaicas løsrivelse fra England i 1960’erne, og særligt ét pladestudie blev samlingspunkt for den nye lyd og dens vuggende rytmer, nemlig Studio 17 beliggende i downtown Kingston. The Chins, en jamaicansk-kinesisk familie, byggede studiet oven på deres pladeforretning i 1962 og herefter indspillede næsten alle berømte reggaemusikere plader i Chin-familiens ydmyge omgivelser – Bob Marley & the Wailers, Lee ’Scratch’ Perry, Peter Tosh. Under den politiske uro i 1970’erne forlod The Chins Jamaica, etablerede VP Records i New York og blev verdens største uafhængige reggae-distributør. Direktør Clive Chin spoler nu historien tilbage og spiller hemmelige tracks fra Studio 17s storhedstid sammen med bl.a. Eurythmis-stjernen Dave Stewart.
Medvirkende: Clive Chin, Patricia Chin, Ali Campbell, Lee 'Scratch' Perry m.fl
Instruktør: Mark James
Storbritannien, 2019
, 85 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år