Suspended Wives

Merieme Addou, 2021
De marokkanske kvinder Ghita, Latifa og Karima har hver især besluttet sig for, at de vil skilles fra deres ægtemænd. Mændene er for længst forduftet, og ingen ved hvorhen. Fælles for kvinderne er…
De marokkanske kvinder Ghita, Latifa og Karima har hver især besluttet sig for, at de vil skilles fra deres ægtemænd. Mændene er for længst forduftet, og ingen ved hvorhen. Fælles for kvinderne er ønsket om at høre deres navn blive kaldt over radioen – det er nemlig det sidste skridt i en lang og svær skilsmisseproces; et, der symboliserer frihed fra ægtemanden og systemet.

Vi bliver taget ind i en verden med massive kønsstereotyper og uretfærdighed, mens vi kommer tæt på kvinderne og deres retssager. Og alligevel, takket være disse livsduelige kvinder, rummer ’Suspended Wives’ en kærlighed, som flyder ud gennem lærredet med en duft af mynte og krydderier.

’Suspended Wives’ er en dokumentarfilm, som viser sprækkerne i det marokkanske retssystem – og om skæv forventningsafstemning. Langsomt bevæger vi os fra intime samtaler mellem kvinderne til mændenes forestillinger om ægteskab – og så videre hen i advokatens kontor, som mest af alt ligner et efterladt redskabsskur.

’Suspended Wives’ formår at fortælle kvindernes hjerteskærende historier som en hjertevarm sanseoplevelse.

Instruktør: Merieme Addou
Marokko, 2021
DCP, 80 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Se mere

Film i serien – Arabian Nights 2023

Se alle