En makaber fortælling om en forladt lille pige og den groteske fantasiverden, hun flygter ind i – som dog er knap så grotesk som virkeligheden, der omgiver hende.
Har man mod på en…
En makaber fortælling om en forladt lille pige og den groteske fantasiverden, hun flygter ind i – som dog er knap så grotesk som virkeligheden, der omgiver hende.
Har man mod på en grænseoverskridende filmoplevelse og hang til eksempelvis David Lynchs sære filmuniverser, venter der en noget ud over det sædvanlige. ’Tideland’ foregår i Texas, men byder på en særlig attraktion for et dansk publikum. Pigens far, spillet af Jeff Bridges, fabler uafladeligt om Grauballemanden og vikingetiden.
I sit hoved har han kursen sat mod Jylland. ’Tideland’ vakte forargelse hos de amerikanske anmeldere, da Gilliam drister sig til at afsværge andægtighed i sin udforskning af den 11-årige hovedpersons spirende seksualitet.
”Terry Gilliam hylder barnets evne til at overleve i en særpræget film, som forener ’Psycho’ og ’Alice i Eventyrland’,” skrev Bo Green Jensen i Weekendavisen.
Medvirkende: Janet McTeer, Jeff Bridges, Jennifer Tilly, Jodelle Ferland
Instruktør: Terry Gilliam
Canada, Storbritannien, 2005
35mm,
Norske undertekster
Tilladt for børn over 15 år