Unsane

Steven Soderbergh, 2018

Den unge kvinde Sawyer Valentini (Claire Foy) har det lidt svært psykisk ovenpå en lang periode med en plagsom stalker i hælene. Derfor søger hun støttende hjælp på en mentalinstitution. Men det skal vise sig, at hun får svært ved at slippe derfra. Inden længe er hun indlagt, og hun mener, en af de ansatte er hendes stalker, David Strine (Joshua Leonard). Ser hun syner, eller er vanviddet reelt? Soderbergh filmede ‘Unsane’ næsten udelukkende med en iPhone.

Spændingskurven er stejlt, men samtidig velovervejet stigende. Soderbergh tager sig god tid til at indfange de (mentale) stemninger, der kryber langs væggene i indespærringens tiltagende klaustrofobi. ‘Unsane’ er således ikke for sarte sjæle, selvom gyseraspektet i handlingen er mere bagvedliggende og ikke decideret kødeligt konfronterende. Netop derfor så meget desto mere overvældende.


Medvirkende: Joshua Leonard, Claire Foy, Sarah Stiles, Marc Kudisch
Instruktør: Steven Soderbergh
USA, 2018
DCP 4K, 97 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Steven Soderbergh