Vanilla Sky

Cameron Crowe, 2001
David Aames (Tom Cruise) lever et liv i overdådig luksus som en charmerende, men selvoptaget arving til et stort medieimperium. Hans verden drejer sig om fester, hurtige biler og flygtige affærer –…
David Aames (Tom Cruise) lever et liv i overdådig luksus som en charmerende, men selvoptaget arving til et stort medieimperium. Hans verden drejer sig om fester, hurtige biler og flygtige affærer – blandt andet med Julie (Cameron Diaz).

Men alt ændres dramatisk i to omgange. Først da han møder den gådefulde og livsglade Sofia Serrano (Penélope Cruz), og han mærker dybere følelser og drømme. Anden gang er i et fatalt biluheld. David overlever mirakuløst, men bliver vansiret og fysisk forkrøblet.

Da han forsøger at genvinde kontrollen, begynder virkeligheden at smuldre, og drømme, minder og hallucinationer flettes sammen.

Filmen er en filosofisk undersøgelse af, hvad der gør et liv værd at leve, hvordan vi konstruerer mening, og hvordan vores perception former vores virkelighed. Kan vi overhovedet stole på vores oplevelser?

Medvirkende: Tom Cruise, Penélope Cruz, Cameron Diaz
Instruktør: Cameron Crowe
USA, Spanien, 2001
DCP 4K, 136 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 11 år

Se mere

Film i serien – Filosofisk Filmfestival

Se alle