Vilde sind

Hannah Elbke, 2021
Den 15-årige Daniel føler sig ikke hjemme blandt sine jævnaldrende, og selvom han forsøger at passe ind, drømmer han om en ny begyndelse hos sin far i København. Daniels mor, Bella, er storgrinende,…
Den 15-årige Daniel føler sig ikke hjemme blandt sine jævnaldrende, og selvom han forsøger at passe ind, drømmer han om en ny begyndelse hos sin far i København. Daniels mor, Bella, er storgrinende, højtsyngende og lever for det meste i ekstremer, på godt og ondt. Da Daniel fortæller sin mor, at han ønsker at flytte, tærer det hårdt på hende, og han må igen være den voksne. En hændelse, hvor Bellas atypiske væsen kommer til udtryk, sætter tingene i perspektiv. Måske er sårbarhed også en styrke?

Medvirkende: Elias Budde Christensen, Signe Egholm Olsen, Kasper Leisner
Instruktør: Hannah Elbke
Danmark, 2021
DCP, 29 min.
Dansk tale
Tilladt for børn over 15 år

Læs mere

Event

Tirsdag 18. januar 19:00 Robert-kortfilm - alle de fem nominerede
Den 5. februar uddeles Robert Prisen i Tivoli, men allerede den 18. januar kan du med sikkerhed se en af vinderne, når vi viser alle de fem nominerede film i kategorien bedste kortfilm:

Den 5. februar uddeles Robert Prisen i Tivoli, men allerede den 18. januar kan du med sikkerhed se en af vinderne, når vi viser alle de fem nominerede film i kategorien bedste kortfilm:

‘Amourteur’ (Sylvia le Fanu, 20 min.), ‘Buff Cops’ (Camilla Kaufmann, 16 min.), ‘Det er så yndigt’ Svend Colding, 27 min.), ‘Inherent’ (Nicolai G. H. Johansen, 16 min.) og ‘Vilde sind’ (Hannah Elbke, 29 min.).

Arrangeret af Filmakademiet og Adomeit Film ApS samt støttet af Det Danske Filminstitut.

Fri entré – men husk billetreservation.
Se mere

Event

Onsdag 5. oktober 19:15 ‘Vilde sind’ / mød årets filmmager
Det er både svært at forstå og tale om psykisk sygdom, især når man er barn og ung. Efter filmen kan du møde instruktør Hannah Elbke i en åbenhjertig samtale med Katrine Frydendal, projektleder for…
Det er både svært at forstå og tale om psykisk sygdom, især når man er barn og ung. Efter filmen kan du møde instruktør Hannah Elbke i en åbenhjertig samtale med Katrine Frydendal, projektleder for Børn som pårørende i Region Hovedstadens Psykiatri og Stine Hellerup Brøndum, EN AF OS-ambassadør.

Vi taler om, hvordan man bedst muligt støtter børn og unge i familier med psykisk sygdom. Hvordan man kommunikerer med nærmiljø og skole, og hvordan man kan forebygge at børn og unge selv får psykiske vanskeligheder.

MERE OM ÅRETS FILMSKABER

Årets filmskaber på Don’t Fear the Weird er den spændende up-coming instruktør Hannah Elbke. Hannahs afgangsfilm fra filmuddannelsen Super16, ’Vilde sind’, vandt en Robert for bedste kortfilm i 2022.

Hannah er dybt optaget af at stille spørgsmål til normer og udfordre det ”normale”. På Don’t Fear the Weird er vi vilde med Hannahs særlige evne til at forløse noget svært og skamfuldt gennem absurde og akavede situationer, der får os til at grine, selvom emnet for hendes film er alvorligt.

Hanna Elbke har også fungeret som instruktør på tv-serien ’Akavet’ på DR-Ultra, og hendes kortfilm ’Bleed’ var nomineret til en Robert.

Billetpris: 50 kr.

Se mere

Film i serien – Don't Fear the Weird 2022 Se filmserien