’The Zone of Interest’ – Jonathan Glazers prisbelønnede holocaust-drama baseret på den britiske forfatter Martin Amis' bog af samme navn (2014) – har et radikalt andet take på skildringen af…
’The Zone of Interest’ – Jonathan Glazers prisbelønnede holocaust-drama baseret på den britiske forfatter Martin Amis' bog af samme navn (2014) – har et radikalt andet take på skildringen af nazismens udryddelseslejre end tidligere set. Kommandanten for Auschwitz, Rudolf Höss og hans hustru Hedwig, lever et drømmeliv med legende børn og jødiske tjenere i deres imponerende hus med tilhørende have. De har umiddelbart ingen bekymringer over uhyrlighederne på den anden side af muren. Toppen af KZ-lejrens trøstesløse bygninger skimtes bag pigtråden, den sorte røg anes bare – mens ovnene vedvarende buldrer i baggrunden. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der sker derinde.
Medvirkende: Christian Friedel, Sandra Hüller, Johann Karthaus, Max Beck
Instruktør: Jonathan Glazer
Storbritannien, USA, Polen, 2023
DCP, 105 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år