Her er en unik mulighed for at opleve den amerikanske avantgardekunstner Nathaniel Dorskys seneste værk, ’The Arboretum Cycle’ (2017). Dorskys film eksisterer udelukkende på 16mm og kan derfor kun opleves i biografen. Inden filmen vil avantgarde-ekspert Martin Grennberger tale nærmere om Dorskys filmkunst. Introduktionen varer 15-20 minutter og foregår på engelsk.

The Arboretum Cycle

Instruktør: Nathaniel Dorsky

'The Arboretum Cycle' består af syv kortfilm, der er filmet over de fire årstider i en botanisk have. Udgangspunktet er enkelt, men resultatet er komplekst: Nathaniel Dorsky vil på impressionistisk vis indfange lyset, så blomster og træer forvandles til en uforudsigelig filmisk leg med lys og skygge. Filmene er desuden helt stumme og skal opleves sådan. Her vil du opdage, at stilhed også en slags lyd; den skærper både øret og de øvrige sanser. Alt i alt venter en filmoplevelse ud over det sædvanlige, hvor både naturens luner og filmmagerens æstetiske koncentration fylder biografen og slutter sig om publikum.



USA, 2017
16mm, 137 min.

Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Særevents i januar og februar

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle