Olsen-banden var og er vildt populære i Tyskland. Så populære, at da 'Det Gule Palæ' (DSB-bygningen kendt fra 'Olsen-banden på sporet') stod til nedrivning, blev en fælles redningsaktion sat i værk af den tyske og danske fanklub.

Kom til danmarkspremiere på ny dokumentarfilm om redningsaktionen, og hør forinden instruktøren og fanklubberne præsentere filmen og give deres bud på, hvorfor Olsen-banden havde så stor gennemslagskraft i DDR.

Præsentation i Asta Bar fra 20:00, med mulighed for at købe både filmen på bluray og kolde drikkevarer i baren. Danmarkspremiere på dokumentaren 'Det Gule Palæ - en bevaringshistorie' i Bio Carl 21:45.

Christian Hansen, programredaktør / Cinemateket

Det Gule Palæ - en bevaringshistorie

Instruktør: Paul Wenzel

Københavns Godsbanegårds kommandopost - i folkemunde kaldet 'Det Gule Palæ' - er kendt for
sin rolle i filmen 'Olsen-Banden på sporet' (1975). I 2014 skulle den mere end hundrede år gamle bygning have været revet ned, men tyske og danske Olsen-banden-fans og jernbane-entusiaster forhindrede nedrivningen med en storstilet redningsaktion. Denne dokumentarfilm, lavet af Olsenbandenfanclub Deutschland, ser tilbage på bevaringshistorien, viser tårnets opsigtsvækkende flytterejse fra København til Gedser og lader både aktører, skuespillere og håndværkere fortælle.


Medvirkende: Morten Grunwald, Jes Holtsø, Lotte Dandanell, Thomas Hauerslev, Igor Pätel

Original titel: Det Gule Palæ - eine rettungsgeschichte
Tyskland, 2018
Blu-Ray, 58 min.
Danske undertekster
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Særevents

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle