Den 12. januar – på Haruki Murakamis 70 års fødselsdag – kan du møde modeekspert Chris Pedersen og Murakami-oversætter Mette Holm, der sammen sætter perspektiv på filmen 'Tony Takitani' og dens miks af japansk og international beklædningskultur. Samtalen foregår på dansk, finder sted før filmen og varer ca. 20 minutter. Efterfølgende er der mulighed for at stille spørgsmål og diskutere filmen.
Instruktør: Jun Ichikawa
Denne filmatisering af Haruki Murakamis novelle 'Tony Takitani' er en elegant og gribende historie om følelsesmæssig tilknytning og tab. Vi følger Tony Takitani og hans unge hustru Eiko, hvis besættelse af designertøj og accessories er så stærk, at det ender med at fortære hende. Kom med på en rejse i japansk mode – til et univers, hvor besættelse af tøj ikke ses som overfladiskhed, men snarere som et indblik i menneskelige følelser: Glæde, længsel og det at kunne give slip.
Medvirkende: Issei Ogata, Rie Miyazawa, Shinohara Takahumi, Hidetoshi Nishijima
Japan, 2004
35mm, 105 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år