Hvad er det med alle de modløse karakterer i Murakamis forfatterskab, og hvordan griber dette ind i japanske samfundstendenser?

Den 13. januar og igen den 11. februar er der introduktion til Murakami-filmatiseringen 'Norwegian Wood' under overskriften ’Murakami og melankoli’.

Nitesh Anjaan, hvis dokumentarfilm 'Dreaming Murakami' også indgår i månedens program (se nedenfor), vil bl.a. tale om, hvordan nogle af karaktererne og temaerne går igen i andre fortællinger, om baggrunden for filmatiseringen og instruktørens opfindsomme måde at oversætte romanens forskellige tonearter til audiovisuel form.

Introduktionen varer ca. 35 minutter og foregår på dansk.

Norwegian Wood

Instruktør: Ahn Hung Tran

Vietnams største instruktørnavn, Tran Anh Hung, fik den vanskelige opgave at omsætte Murakamis sorgfulde og introspektive roman ’Norwegian Wood’ til film – på japansk. Det er historien om unge Toru, hvis bedste ven begår selvmord uden forklaring. Toru genfinder en form for forståelse, trøst og håb i vennens ekskæreste Naoko, men bedst som de for alvor bliver et par, trækker hun sig bort.

Både den personlige smerte, 1960’ernes Tokyo med universitetsliv og snedriver bliver nærværende af mesterfotografen Mark Lee Ping Bins lyriske billeder og et særkomponeret score af Radiohead-guitaristen Jonny Greenwood.


Medvirkende: Ken'ichi Matsuyama, Rinko Kikuchi, Kiko Mizuhara, Kengo Kôra

Original titel: Noruwei no mori
Japan, 2010
35mm, 133 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år

Datoer

Film i serien – Murakami på film

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle