Dokumentarfilm er i dén grad noget for børn. Børnebiffen har udarbejdet to dokumentarfilm-pakker (3-5 år (1) og 5-7 år) i samarbejde med CPH:DOX. Programlæggere fra CPH:DOX introducerer visningen 27/3 kl. 11:00 og snakker med børnene om virkelighed på film. Introduktionen varer ca. 10 min.
Instruktør: Adam Schmedes
Hvepseedderkoppen er ikke bare smuk, hun er også en sand kunstner. Hun har mange forskellige typer af spind, tilmed i flere farver. Hendes ægkokon er et rent mesterværk, bygget til at modstå alle vinterens vejrlig og pyntet efter alle kunstens regler. De små hvepseedderkoppeunger kan allerede fra deres første dag bruge spindet til noget helt eventyrligt.
Danmark, 2018
DCP, 8 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Laila Hodell
Rogvi og Alexander går på jagt efter haletudser nede ved vandhullet, for drengene er spændte på at se dem udvikle sig til frøer.
Danmark, 2013
DCP, 10 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Adam Schmedes
Om foråret vågner pindsvinet. Det er sulten, for det har ikke spist i flere måneder. Med sine 7000 pigge er pindsvinet ikke bange for ret meget, og skulle det alligevel føle sig truet, ruller det sig bare sammen til en stikkende kugle. Da pindsvinet møder et hunpindsvin overvejer de at starte en familie sammen.
Danmark, 2010
DCP, 6 min.
Dansk tale
Tilladt for alle
Instruktør: Laurits Munch-Petersen
Iris og far skal til Møn og fejre jul hos farmor og farfar, så de har travlt med at pakke alle julegaverne. Men er der ikke én, de har glemt?
Danmark, 2018
DCP, 17 min.
Dansk tale
Tilladt for alle