Den lille hjælper

Instruktør: Maïté Schmitt

En antikvar opdager, at bøgerne i butikken bliver spist af møl. En lille sulten flagermus viser sig at være alletiders hjælper.



Original titel: A priori
Tyskland, 2017
DCP, 5 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

De fantastiske 3

Instruktør: Esben Tønnesen

Det er ”fortæl om dine forældres arbejde dag” i klassen og 8-årige Casper – klassens nørd – skal fortælle om sin fars kedelige job i kommunens borgerservice. Casper har dog en trumf i ærmet; hans far har nemlig en hemmelig identitet som superhelt i den kommunalt ansatte trio: De Fantastiske 3.



Danmark, 2009
DCP, 13 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Linnea i malerens have

Instruktør: Lena Anderson, Christina Björk

Linnea elsker at besøge Blomkvist. Blomkvist har god tid, der vanker altid saftevand og kage, og så har han en dejlig bog med billeder af Claude Monets malerier. Men en bog med Monets kunst er slet ikke som at se malerierne i virkeligheden, og Linnea og Blomkvist drager til Paris og går på museer for at se Monet-billeder. Men det allerbedste er, at de også besøger Monets have i Giverny med de mange blomster og åkander. En betagende børnefilm, der smukt åbner alle sanser i en forbilledlig indføring i Monets univers og i kunsten generelt, og som samtidig er en skildring af et venskab, der slår bro over generationskløften.



Original titel: Linnea i Målarens Trädgård
Sverige, 1992
Betacam, 29 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Børnebiffen

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle