Tegn med Rasmus Bregnhøi og Peter Nordahl - og se de nye film. Illustrator Rasmus Bregnhøi og forfatter Peter Nordahl – skaberne af de populære Ib-bøger og -film om den lille hvide hund – gæster Cinemateket, hvor de vil lave tegneworkshop og læse højt for børnene. Du kan også se 7 spritnye Hunden Ib-film denne dag.

Vi starter dagen med at se filmene i biografen. Derefter vil duoen Bregnhøi/Nordahl i samarbejde med publikum skabe en ny Hunden Ib-historie i ord og billeder. Til slut vil der være tegneværksted og højtlæsning i Cinematekets café i kælderen. Med gratis kaffe, saftevand og kiks.

Hunden Ib - syv fornøjelige fortællinger

Instruktør: Trine Laier

Ib er de mindste børns heltemodige hundeven, som oplever lidt af hvert, der også vil få de voksne til at klukke. Der findes faktisk ikke det problem, Ib ikke kan finde en løsning på, og det ender altid med en god historie.



Danmark, 2018
DCP, 16 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Børnebiffen

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle