Den fremragende, både humoristiske og stærke dokumentar 'A Perfect Housewife' var med i årets konkurrence på DOC AVIV. Vi er glade for at kunne præsentere den som årets surprise-tilføjelse på CJFF - endda med dugfrisk dansk titel: ‘Den perfekte husmoder’

Den perfekte husmoder - CJFF'19

Instruktør: Jane Bibi

Jo mere hun blev tvunget til at tilpasse sig og passe ind i den stærkt patriarkalske georgiske kultur, desto mere gjorde hun modstand, Jane. Hun ville ikke giftes, afviste det blankt, flygtede fra sit liv, sin baggrund og fra sin fortid. Hun tog i hæren, gik i gang med lave sine egne film, blev forelsket - og som 38-årig blev hun gravid.

Vi møder Jane, der en dag stopper brat op, ser sig tilbage og undersøger sine georgiske rødder. Delvist med foragt, delvist med fascination. Udstyret med sit kamera finder hun mod nok til at konfrontere hele familien og de dysfunktionelle mønstre, der (måske?) overskygger relationerne.

Med kameraet bliver det muligt at bryde tavsheden omkring generationer af kvinders forhold til mænd og forhold. Filmen er stærkt forløsende, vild og utrolig aktuel. Og så har den humor.


Medvirkende: Jane Bibi

Original titel: A Perfect Housewife
Israel, 2018
Blu-Ray, 72 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Copenhagen Jewish Film Festival

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle