1970'erne er genrefilmens gyldne storhedstid. I aften hylder vi den obskure genre-mutant af europæiske B-film kendt som 'eurotrash' med to af periodens perler på knitrende 35mm film.

Den spanske 'People Who Own the Dark' (1976) blander horror og science fiction i en enkel og original idé: En gruppe rige businessfolk og militærofficerer har et orgie på et gammelt slot, mens en atomkrig raser udenfor. Da de sniger sig ud for at finde mad er alle andre blevet blinde, onde og sindssyge! Inspirationen fra 'Night of the Living Dead' er tydelig, men instruktøren León Klimovsky er mand for både ægte uhygge, atmosfæriske billeder og har sit eget surrealistiske take på den apokalyptiske historie.

I aftenens andet indslag, 'Autopsy' fra 1975, kaster en ung medicinstuderende (horror-stjernen Mimsy Farmer) sig sammen med en præst ud i at opklare en serie bizarre og blodige selvmord - eller er det mon i virkeligheden fjernstyrede MORD, der er tale om? Instruktøren Armando Crispino blander giallo, grim gore og okkult nonsens, alt sammen til et fedt soundtrack af Ennio Morricone.

Mellem de to film snurrer rejsegrammofonen i baren, hvor der er kolde øller i skabet. Billetpris 95/65 kr. (dobbeltprogram).

Mads B. Mikkelsen / Station 16
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket

Autopsy

Instruktør: Armando Crispino

I B-filmen 'Autopsy' fra 1975, kaster en ung medicinstuderende (horror-stjernen Mimsy Farmer) sig sammen med en præst ud i at opklare en serie bizarre og blodige selvmord – eller er det mon i virkeligheden fjernstyrede MORD, der er tale om? Instruktøren Armando Crispino blander giallo, grim gore og okkult nonsens, alt sammen til et ørehængende soundtrack af Ennio Morricone.


Medvirkende: Mimsy Farmer, Barry Primus, Ray Lovelock, Carlo Cataneo

Italien, 1975
100 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

The People Who Own the Dark

Instruktør: León Klimovsky

Den spanske B-kultfilm 'People Who Own the Dark' (1976) blander horror og science fiction i en enkel og original idé: En gruppe rige businessfolk og militærofficerer har et orgie på et gammelt slot, mens en atomkrig raser udenfor. Da de sniger sig ud for at finde mad er alle andre blevet blinde, onde og sindssyge! Inspirationen fra 'Night of the Living Dead' er tydelig, men instruktøren León Klimovsky er mand for både ægte uhygge, atmosfæriske billeder og har sit eget surrealistiske take på den apokalyptiske historie.


Medvirkende: Nadiuska, Alberto de Mendoza, Teresa Gimpera, Emiliano Redondo

Original titel: Planeta ciego
Spanien, USA, 1976
35mm, 94 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – Særevents 2

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle