Instruktør: Matthieu Bareyre
Integration, oprør, identitet og politik. 'Young and Alive' er et generationsportræt af Frankrigs ungdom, optaget på gaden - og om natten - hvor de unge overtager byen, og hvor de selv tager ordet. Som et kollektivt interview i ånden fra klassikeren 'Chronicle of a Summer', men med en rastløs energi, der spejler de unges. Hvis de har én ting til fælles, er det en uvis fremtid. Fra den hvide middelklasse til de arabiske og afrikanske unge i Paris, og til en ung gadepoet, der kunne være en fransk Jean-Michel Basquiat. Et panoramisk kor af stemmer og holdninger, optaget over de tre turbulente år siden Charlie Hebdo.
Frankrig, 2018
DCP, 94 min.
English subtitles
Tilladt for børn over 15 år