Efter filmene er der Q&A.
Instruktør: Keren Cytter, Clemens von Wedemeyer, Haig Aivazian
Tre korte film. Et familiedrama ifølge Keren Cytter og to essayistiske collager skabt af vraggods fra internettets bundløse dyb.
Keren Cytter gør sin familie og sine venner til stjerner i deres egne liv, til et score af sentimental 80'er-pop i 'Des trous'. Det slutter med den ultimative happy ending: et bryllup. Clemens von Wedemeyers 'Transformation Scenario' er et billedessay, hvor 'the uncanny valley' tager et nyt styrtdyk. Filmen analyserer den virtuelle simulation af menneskelig adfærd i et loop fra overvågning til algoritme, og til underholdning. Haig Aivazians virtuost sammenklippede YouTube-montage 'Prometheus' skaber en foruroligende sammenhæng mellem basketball, politik og ikoniske momenter i den moderne amerikanske historie.
Israel, Tyskland, Letland, Libanon, 2018
DCP, 55 min.
English subtitles
Tilladt for børn over 15 år