Den 8. august introduceres ’Stalker’ af cand. mag. i russisk og Tarkovskij-specialist Jesper Nyeng. Introduktionen varer ca. 25 minutter. Jesper Nyeng har skrevet speciale om Tarkovskijs rod i litteraturen: Hans optagethed af Dostojevskij, hans faders digtervirke og måden, han adapterer litteratur til film. Nyeng giver en introduktion til Tarkovskijs særlige filmsprog og ”rytme”, hans rolle som filmskaber i Sovjetunionen – og præsenterer tematikker og indfaldsvinkler i ’Vandringsmanden’. Efter introduktionen er der en kort pause (ca. 15 min.) inden visningen af filmen. I pausen er der i foyeren mulighed for at købe bogen 'En picnic i vejkanten', der inspirerede Tarkovskijs mesterværk, 'Stalker', til en favorabel pris. Det er første gang, bogen udkommer på dansk.
Instruktør: Andrej Tarkovskij
Historien om en stor, forladt verden med ruiner og mystiske gange – en verden, som man kun kan få adgang til ved at lade sig føre af en såkaldt stalker, på gamle rustne togskinner og med fare for at blive skudt ned. En forfatter og en videnskabsmand har betalt denne Stalker for en opdagelsesrejse ind i den forladte zone. Billetpris: 95/65 kr.
Medvirkende: Aleksandr Kajdanovsky, Alisa Frejndlikh, Anatoli Solonitsyn, Nikolai Grinko
Original titel: Stalker
Sovjetunionen, 1979
DCP, 161 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år