Instruktør: Gus Van Sant
Filmen ‘Milk’ af Gus Van Sant er en skildring af politikeren og homoaktivisten Harvey Milk spillet af Sean Penn. I 70'ernes USA er homoseksualitet et tabu, og det at være åben omkring sin seksualitet er ikke en mulighed. Milk var den første åbent homoseksuelle person i USA til at blive folkevalgt politiker. Han skabte en græsrodsbevægelse og kæmpede for, at homoseksuelle skulle kunne nyde de samme rettigheder som alle andre amerikanere. Hans idéer var yderst kontroversielle - og kostede ham også livet. Filmen trækker tydelige spor til i dag, hvor man stadig kæmper for ligestilling i mange amerikanske stater.
Medvirkende: Sean Penn, Emile Hirsch, Josh Brolin, Diego Luna, James Franco
USA, 2008
35mm, 128 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 11 år