Mød filmens producer, Mohamed Rashad, til en snak om mavedans, køn og traditioner - og ikke mindst dokumentarisk metode - i forbindelse med visningen. Introduktion og Q&A varer i alt 45 minutter og foregår på engelsk.
Instruktør: Ramez Youssef
Kom tæt på en gammel mavedanser-tradition og tag med til en stribe traditionelle egyptiske bryllupper. Der er smældende rytmer, vuggende hofter og en fin formidling af rammer og en atmosfære, som de færreste danskere oplever - men også et nysgerrigt-kritisk kønsblik på relationen mellem de kvindelige dansere og deres managere (som også er deres ægtefolk). Her er det ofte svært at skille forretning fra følelser.
Medvirkende: Rina Aref, Arabi Grafatta, Tamr Henna
Egypten, 2019
DCP, 78 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år