There can be only one...! 80'erne var fantasy-genrens storhedstid, og 'Highlander'-filmene førte an med Christopher Lambert i front. Oplev de to legendariske første film om den uendelige kamp mellem det gode og det onde på originale 35mm-filmspoler!
'Highlander' er et episk special effects-battle på tværs af århundreder, fra middelalderens Skotland til New York i 80'erne. Christopher Lambert er Connor MacLeod, en udødelig kriger fra det skotske højland (deraf øgenavnet Highlander) anno 1500, hvor de gamle klaner ligger i bitter strid. Den eneste måde han kan dø på er ved at få hugget hovedet af. Connor er bare ikke den eneste af sin slags, og hans lige så udødelige ærkefjende Kurgan er opsat på at udrydde ham i den ultimative kamp om universets herredømme. For som myten lyder: Der kan kun være én! Lambert rocker højsletten med føntørret speed metal-garn (han er fransk!) og Sean Connery er hans sidekick, latino-piraten Ramirez. Kort sagt: underholdning i verdensklasse!
I 1991 fulgte 2'eren, som denne gang foregår i fremtiden fordi ... ja, hvorfor ikke! Jordkloden er truet, ozonlaget er væk, og Connor er menneskehedens sidste chance – lige indtil et nyt hold udødelige krigere ankommer fra det ydre rum og genoptager kampen om universet.
Baren er åben i pausen – med sækkepibe på rejsegrammofonen og kold ale i hjørneskabet.
Mads B. Mikkelsen / Station 16 og Morten Tang / Cinemateket
Instruktør: Russell Mulcahy
'Highlander' er et episk special effects-battle på tværs af århundreder, fra middelalderens Skotland til New York i 80'erne. 80’er-iknonet Christopher Lambert er Connor MacLeod, en udødelig kriger fra det skotske højland anno 1500 (deraf øgenavnet Highlander), hvor de gamle klaner ligger i bitter strid. Den eneste måde han kan dø på er ved at få hugget hovedet af. Connor er bare ikke den eneste af sin slags, og hans lige så udødelige ærkefjende Kurgan er opsat på at udrydde ham i den ultimative kamp om universets herredømme. For som myten lyder: Der kan kun være én! Lambert rocker højsletten med føntørret speed metal-garn (han er fransk!) og Sean Connery er hans sidekick, latino-piraten Ramirez. Kort sagt: underholdning i verdensklasse!
Medvirkende: Christopher Lambert, Roxanne Hart, Clancy Brown, Sean Connery
Storbritannien, 1986
35mm, 116 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Russell Mulcahy
I 1991 kom 2'eren i den legendariske ’Highlander’-franchise, fantasyfilmserien om kampen mellem det gode og det onde med den franske superstjerne Christopher Lambert i front og Sean Connery ved hans side. Denne gang er handlingen flyttet fra for- og nutid til fremtiden! Jordkloden er truet, ozonlaget er væk, og Connor MacLeod (Lanbert), helten fra den skotske højslette, er menneskehedens sidste chance – lige indtil et nyt hold udødelige krigere ankommer fra det ydre rum og genoptager kampen om universet. Spæd sikkerhedssele og -briller, der er fart på!
Medvirkende: Christopher Lambert, Sean Connery, Virginia Madsen, Michael Ironside
Original titel: Highlander II: The Quickening
Storbritannien, Frankrig, Argentina, 1991
35mm, 91 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år