Se filmen 'Booksmart' med introduktion (varighed følger).
Billetprisen er kun 20 kr., og visningen er både for skoleelever og andre interesserede.
Bag arrangementet står festivalen POW - Power of Women.
Instruktør: Olivia Wilde
Du kender helt sikkert Olivia Wilde som skuespiller fra film og serier. Måske har du også hørt om hendes miljøaktivistiske arbejde? Med denne anmelderroste indie-komedie debuterer hun som spillefilminstruktør med et feministisk take på de ellers så udskældte 12-talspiger. I denne hæsblæsende screwball indser highschool-pigerne Molly og Amy i allersidste sekund, at det var en fejl at forsage fester til fordel for flid. Det bliver en vild sidste-nat-med-den- klike-man-ikke-troede-man orkede. Politiken gav filmen seks stjerner og Weekendavisen kaldte den en gave som generationsfilm.
Medvirkende: Kaitlyn Dever, Beanie Feldstein, Jessica Williams
USA, 2019
DCP, 102 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år