Vores 2019 program spænder over fire kontinenter og rigtig mange lande, men filmene i dette kortfilmsprogram, Nordic Lights, er plukket i vores egen baghave, bogstavelig talt. Dette er fem kortfilm, produceret i norden, som vi har udvalgt fordi vi mener, de er vigtige, og fordi de skinner med et helt særligt nordisk lys. Mød os i mørket og lad nordlyset guide dig på denne rejse.

Q&A med Amfi instruktør Mathias Broe og Bacchus instruktør Rikke Alma Krogshave Planeta efter kortfilmprogrammet (på dansk). Varighed ca. 15 min.

My World in Yours

Instruktør: Jenifer Malmqvist

Sham har en hemmelighed. En hemmelighed som hverken hendes kæreste Stella eller hendes tjekkede girlcrew i Malmø kender til. En hemmelighed om noget i Sverige og nogen i Palæstina.



Original titel: Min värld i din
Sverige, 2019
DCP, 30 min.
Svensk dialog/engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Entangled

Instruktør: Juho Reinikainen

At forføre og at blive forført. Fire individer deler deres historier om sex, magt, tillid og begær i denne åbne og intime kortfilm.



Original titel: Sidoksissa
Finland, 2018
DCP, 5 min.
Finsk dialog / engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Break Me

Instruktør: Irasj Asanti

Mansour er forelsket i sin bedste ven Andreas. Men deres kærlighed udfordres af Mansours stærkt religiøse far, der beslutter at sende ham tilbage til deres hjemland for at blive gift.



Original titel: Knus Meg
Norge, 2018
DCP, 15 min.
Norsk tale / engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Amfi

Instruktør: Mathias Broe

Tre mænd samles i et amfiteater, hvor deres dybeste hemmeligheder, skam og frygt afdækkes. En proces, der fører til accept af deres egen fluiditet.



Danmark, 2018
DCP, 30 min.
Dansk tale / engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Bacchus

Instruktør: Rikke Alma Krogshave Planeta

En ung kvinde ved navn Alex er træt af det moderne liv. Så dukker Bacchus op og lokker hende med ind i en farverig verden, hvor alting er muligt.



Danmark, 2018
DCP, 5 min.
Uden dialog
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – MIX Film Festival

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle