Fra Bhutans unge munke vender vi blikket hjemad. Med internet og avanceret teknologi som en velintegreret del af hverdagen, finder mange børn og unge en glæde ved både gaming og sociale medier. Nye relationer bliver dannet og ensomhed afværget, men det er også et rum hvor præstationsangst og likes styrer. CPH:DOX får besøg af filosof Vincent F. Hendricks og medieekspert Camilla Mehlsen, der står bag bogen ‘Like’, og som vil gå i dialog med en af Danmarks helt store gamere, Marie Watson, der siden hun var 14 år i gaming-verdenen har fundet et rum, hvor hun kan være sig selv, og samtidig har skabt sig en hel karriere på at live-streame, mens hun spiller.

Sing Me a Song

Instruktør: Thomas Balmès

En 8-årig munk ligger i græsset omgivet af de vældige Himalayabjerge i Bhutan og drømmer om at blive lama. Klip til 10 år senere, hvor internettet endelig er kommet til Bhutan, og Peyangi nu er en ung mand, der kæmper med at navigere i en tilværelse, der er blevet væltet bagover af teknologiens ankomst. De unge munke beder stadig bønner med bøjet hoved, men med smartphones i hænderne og opmærksomheden rettet mod skærmen. Mobildating og sociale medier er kommet til et af verdens mest lukkede lande. 'Sing Me a Song' er en cinematisk storfilm om teknologi, åndelighed og det at blive voksen.



Frankrig, Tyskland, Schweiz, 2019
DCP, 99 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år

Datoer

Film i serien – CPH:DOX 2020

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle