Den 6. februar er der oplæg ved modeekspert Chris Pedersen - og efterfølgende reception i Asta Bar ved Copenhagen Fashion Film, der ruller i Cinemateket i dagene 5.-8. februar. Oplægget foregår på dansk og varer ca. 30 min.
Instruktør: Alfred Hitchcock
To af filmhistoriens mest ikoniske stjerner jagter en listetyv gennem Monte Carlos jetset-palæer. Den langfingrede levemand John 'The Cat' Robie (Cary Grant) mistænkes for en bølge af juveltyverier og forsøger at opklare mysteriet med hjælp fra blondinen Frances Stevens (Grace Kelly). En 1950'er-spændingsromance, der rammer retro-nerven rent med sine knivskarpe kostumer, brusende dialoger og solbeskinnede billeder af Monaco og Middelhav.
Medvirkende: Grace Kelly, Cary Grant, Jessie Royce Landis, Brigitte Auber
Original titel: To Catch a Thief
USA, 1955
DCP 4K, 106 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år