The Snowman and the Snowdog

Instruktør: Hilary Audus

30-års jubilæet for ‘Snemanden’ blev fejret med en fortsættelse af eventyret. Huset er det samme, men en ny familie er flyttet ind. Drengen bygger en snemand i haven, og supplerer med en snehund, for at mindes sin netop afdøde hund. En smuk hyldest til den oprindelige film, men også en ny-udforskning af universet, som ikke mindst vil glæde dem, der synes, at ‘Snemanden’ ender på en lige lovlig dyster tone.



Storbritannien, 2012
DCP, 25 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Snemanden

Instruktør: Dianne Jackson

Kan snemænd flyve? Findes Julemanden? Ingen kan længere være i tvivl efter at have set den engelske, animerede og Oscar-nominerede juleklassiker ‘The Snowman’. Drengen James bygger en snemand ude i haven. Om natten bliver snemanden levende, men James sover heldigvis ikke, og de to bliver hurtigt venner og drager afsted på juleventyr. Sekvensen, hvor drengen og snemanden flyver afsted over det sneklædte natlandskab, er den smukkest tænkelige hyldest til alle vores juleforventninger. Et nostalgisk mesterværk, der anbefales fra 4 år. Billetpris: 50 kr.


Medvirkende: David Bowie (stemme)

Original titel: The Snowman
Storbritannien, 1982
DCP, 26 min.
Uden dialog
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Jul i Cinemateket

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle