Oplev Raoul Ruiz' elegante og sanselige portugisisk-franske 'fado noir' med et portugisisk glas vin i hånden den 13. august.. Vinen får man med ind i salen, så vi undgår sammenstimlen. Arrangementet er tilrettelagt i samarbejde med Portugals Ambassade.
Instruktør: Raoul Ruiz
Pierre er en midaldrende turistguide, der pludselig får blackout – han genkender herefter intet af sine omgivelser. På sin vej støder han på Antoine, en mystisk fremmed, der søger hævn over en kvinde, han elskede i fortiden. Har Pierre været involveret? Flere skæbnesvangre karakterer blandes ind i et farligt spil af afhængighed. En fransk produktion med portugisisk musikalitet – en fado noir.
Medvirkende: Jean-Luc Bideau, Melvil Poupaud, Ana Padrão
Original titel: Fado majeur et mineur
Frankrig, 1994
35mm, 110 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år