'Beside Bowie: The Mick Ronson Story' med introduktion af rockjournalist og forfatter Jan Poulsen mandag 14. september kl. 20.30. + ekstravisning, ligeledes med introduktion, søndag 20. september kl. 21.30.

Beside Bowie: The Mick Ronson Story

Instruktør: John Brewer

Superguitaristen Mick Ronson var en af de allervigtigste årsager til David Bowies transition fra semikendt folkflipper til fuldt udfoldet rockstjerne i begyndelsen af 1970’erne. Den ydmyge gartner og Rats-guitarist tjente primært til dagen og vejen med beplantningsopgaver for Hull City Council i Nordengland, indtil den dekadente London-boheme fik nys om hans særlige evner med den seksstrengede og inviterede ham indenfor i sit kunstnerkollektiv i den engelske hovedstad. Ronson medvirkede på fire stilskabende Bowie-plader – herunder hovedværket ’The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars’ – som guitarist, arrangør, keyboardspiller mv. Og han bidrog til indspilninger med og var musiker hos en lang række markante navne i årene derefter: Bob Dylan, Mott The Hoople, Lou Reed, Morrissey og mange flere. Få hele hans historie i denne flot producerede film med voice over af Bowie og bidrag fra inderkredsen om ham. Filmen introduceres af rockjournalist og forfatter Jan Poulsen.


Medvirkende: Mick Ronson, David Bowie, Mary Finnigan, Bob Harris, Suzi Ronson

Storbritannien, 2017
DCP, 102 min.
Engelsk dialog
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Musikfilm Festivalen 2020

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle