BUSTER er meget mere end film. Sammen med hver filmvisning er der et live-arrangement på cirka 20 minutter, som passer præcis til jer.
Til denne visning viser vi både forfilm fra Picobo, og byder velkommen til filminstruktør og animator Kristian Nordentoft. Kristian har rejst rundt i Danmark og lavet film med børn, der er blevet til Børns fantastiske fortællinger.
Langt oppe i bjergene i landet Ramasjang bor Dragen Laila. Den går med læbestift og læderstøvler, er
forelsket i Kristian fra Mysteriet og kan sagtens slå Hr. Skæg og Sprinter Galore i et spil FIFA. Sådan begynder den uendelig charmerende serie af fantastiske fortællinger, skabt af instruktører og animatorer fra DRs børneafdeling sammen med børn fra hele Danmark.
Fortællingerne er skabt i børnehøjde og tager udgangspunkt i Ramasjangs univers og storyworld. Buster viser i alt 14 vilde og skønne film fra serien, som inspirerer til selv at gå i gang med at fortælle historier, lave film og animere.
Danmark, 2018
DCP, 27 min.
Dansk tale
Tilladt for alle