Min tro - En Sikh'er er ikke bange - SIKHISME

Instruktør: Cathrine Marchen Asmussen

Deenpal på 10 år er fodboldmålmand og vil gerne være verdens bedste. Han er også Sikher og går med turban hver dag. Han har ikke fået klippet sit hår hele sit liv. For en Sikher er håret nemlig en gave fra Gud, som skal beskyttes.

Deenpal mediterer også hver dag, meditationen er et rum, hvor han finder Gud inde i sig selv. Deenpal har en udfordring, han vil gerne blive en bedre fodboldmålmand. Han bliver nemlig indimellem bange for bolden og når han er presset, er hans målspark upræcise.

Vi følger Deenpal på fodboldholdet, hvor han kæmper for at blive bedre, mens vi hører om hans spændende tro: Sikhismen.

Aldersanbefaling: 9+



Danmark, 2018
DCP, 16 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Min tro - blodets kraft - HEKS

Instruktør: Cathrine Marchen Asmussen

Mira er 14 år og har været heks siden, hun var 6 år. Hun tror på kræfterne i naturen. Solen er guden og gudinden er månen. Mira er mest interesseret i den feminine del af sin tro; en kvindelig urkraft.

Menstruation er også centralt i Miras tro, hvor blodet anses for at give kraft til at blive frugtbar og at kunne give nyt liv. Men Mira er nervøs over, hvornår det kommer og hvordan det bliver at blive en kvinde, og hun bekymrer sig meget om det liv, der venter som voksen.

Filmen følger Mia og vi er med, da menstruationen kommer. Mira fejrer det ved at gå i skoven, sammen med sin mor og søster, for at sige farvel til barndommen og begrave den.

Aldersanbefaling: 9+



Danmark, 2018
DCP, 14 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Min tro - Den jødiske violin - JØDEDOMMEN

Instruktør: Cathrine Marchen Asmussen

Leah er 12 år og spiller violin. Hun er jøde, og lige om lidt skal hun fejre sin Bat Mitzvah. Da hun er i synagogen, for at øve sig inden ceremonien, prøver hun at bære den hellige Torah, og så kommer hun til at sige “Shit”, fordi hun er bange for at snuble i sine høje hæle. Men som hendes Rabbiner siger: “Man må ikke sige “shit”, når man bærer Torahen”.

Leah savner sine bedsteforældre og ville ønske, de kunne være med til hendes Bat Mitzvah-fest. Hun besøger det jødiske plejehjem, hvor hun spiller musik for en meget gammel dame, fordi det gør hende glad.

Ligesom de andre film i serien ‘Min Tro’, giver fortællingen om Leah et kærligt indblik i livet med tro, ritualer og fællesskaber. Vi får viden om de troendes verden, og det fremmede ophører med at være fremmed, når vi gennem filmene lærer det bedre at kende.

Aldersanbefaling: 9+



Danmark, 2018
DCP, 16 min.
Dansk tale
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Datoer

Film i serien – BUSTER Filmfestival

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle