Enestående chance for at se Wikke & Rasmussens debutspillefilm, ’Russian Pizza Blues’, i den oprindelige biografversion – ikke den omklippede tv-version. Filmvisningen præsenteres af altid veloplagte Michael Wikke og Steen Rasmussen, der helt sikkert har overraskelser med i ærmet på dagen.

Selv beskriver de filmen således: ”Vi anvendte en anden dramaturgi end den gængse og flettede historierne sammen i løbet af en enkelt sommernat i storbyen, de første 15 minutter foregår på russisk, vi fik mulighed for at arbejde med mange fremragende skuespillere, og så sagde Monica Zetterlund ja til at indsynge titelsangen og til at medvirke i filmen”. Billetpris: 95/65 kr.

Karina Olesen og Christian Hansen, programredaktører / Cinemateket

Russian pizza blues

Instruktør: Steen Rasmussen, Michael Wikke

En falleret russisk rockmusiker og hans 19-årige datter, der tilfældigt strander i København på vej til 'The Russian Pizza House' i New York. Et par lune brovagter på Langebro. En forelsket buschauffør. En sød stewardesse, der skal giftes med en engelsk modefotograf. En ung mand fra landet, som genser sin storebror (en desillusioneret vinduespudser) efter 16 år og tre måneder. De har ikke noget med hinanden at gøre, men på næsten magisk vis vil deres veje krydses i løbet af en eneste skærsommernat i en by, som godt kunne være København.


Medvirkende: Sergei Gazarov, Marianna Roubintchik, Steen Rasmussen, Michael Wikke

Original titel: Russian pizza blues
Danmark, 1992
DCP, 93 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Datoer

Film i serien – Events i november-december

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle