Filmserien ‘Lov, ret og film’, arrangeret i samarbejde med Det Juridiske Fakultet på KU, mindes denne gang højesteretsdommeren Ruth Bader Ginsburg (1933-2020). Hun var et feministisk ikon og en af USA's mest fremtrædende forkæmpere for ligestilling. Vi præsenterer den underholdende biopic ’On the Basis of Sex’ (2018), der har Felicity Jones i rollen som Ginsburg. Jurist og lektor Russell Deeds fokuserer i sit oplæg på hvordan højesteretten fungerer i det amerikanske lovsystem og på, hvorledes og hvorfor udnævnelsen af nye højesteretsdommere kan påvirke udfaldet af retssager. JA
Instruktør: Mimi Leder
Medvirkende: Felicity Jones, Armie Hammer, Justin Theroux
USA, 2018
DCP, 120 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år