Instruktør: Angelina Owino
Få mennesker har en passion, de er dårlige til, men det har Angelina Owino. Hun får den ene vasker efter den anden, mens hun prøver at mestre surfing i det danske surfmiljø i Cold Hawaii. Hun har prøvet i mange år og er stadig elendig til at surfe. Måske en dag finder hun ud af, hvad surf i virkeligheden handler om.
Awards:
2. plads ved Nordic Elements
Medvirkende: Angelina Owino, Stinne Søndergaard, Peter Søndergaard, Ida Odgaard
Danmark, 2019
DCP, 8 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Josephine Anderson
I denne kortfilm reflekterer tre kvinder over deres vilje til at pådrage sig brækkede knogler, hjernerystelser og skader på organerne som professionelle mountainbikere. Vi følger Enduro World Series-stjernerne Andréane Lanthier Nadeau og Miranda Miller, samt den professionelle rytter og olympiske skicross-medaljevinder Brittany Phelan.
'On Falling' er et drømmende og uortodoks glimt af de indre landskaber hos dem, der er helt inde i en subkultur, hvor fald er normalt. Filmen er en blanding af skræmmende ture på mountainbiken, sammenstød og stille selvransagelse. Og samtidig giver den plads til sanselig eftertænksomhed over det sus af kontrol, som kommer ved at give fuldstændig slip.
Nordisk premiere på NAFF
Medvirkende: Andréane Lanthier Nadeau, Miranda Miller, Brittany Phelan
Canada, 2020
DCP, 14 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Coline Ballet-Baz
Kom med på en tour-de-force, når 10 af de bedste kvindelige skiløbere og snowboardere går sammen med det formål at vise deres skills på de brede planker. Fra gaderne i Quebec til de store bjerge i Chamonix til backcountry i la Rosière.
Formålet med filmen er at vise, at skiløb er mere end bare en sport, det er en livsstil, en kunst. Efter mange år med konkurrencer har instruktør og professionel skiløber Coline Ballet-Baz således valgt at vende tilbage til det, der gjorde hende begejstret for freesking i starten: venskabet, friheden og det at gå på opdagelse.
Medvirkende: Taylor Lundquist, Marion Haerty, Juliette Willmann, Emma Dahlström, Jennie-Lee Taylor Lundquist, Marion Haerty, Juliette Willmann, Emma Dahlström, Jennie-Lee Burmansson, Rosina Friedel, Kim Lamarre, McKenna Brown, Marie Bovard og Coline Ballet-Baz
Frankrig, 2020
DCP, 17 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Instruktør: Olivia Page
De tasmanske klatrere Liz Oh og Rosie Hohnen overtales af filmskaberen Olivia Page og en lokal kiwi-jæger, Ana Richards, til at vandre dybt ind i det fjerne Fiordland i New Zealand, på jagt efter en sagnomspunden top.
Gruppen stoler på Anas evne til at navigere dem gennem terræn, som kun få mennesker før har krydset. De kæmper sig gennem slyngplanter, storme og farligt løse sten – og kun deres humor fører dem igennem strabadserne. Da de endelig når toppen, uofficielt navngivet Tusk, finder de hurtigt ud af, hvorfor det kan være, at kun én anden person i 1970'erne har forsøgt at nå den tårnhøje top.
Nordisk premiere på NAFF
Medvirkende: Liz Oh, Rosie Hohnen, Olivia Page, Ana Richards
Australien, 2020
DCP, 21 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år