Efter visningen af 'Jeg er levende' den 29. juni vil instruktør Jørgen Leth og digter Søren Ulrik Thomsen samtale om ‘Jeg er levende'. Imens Jørgen Leth er med på Skype, vil Søren Ulrik Thomsen være fysisk til stede i Cinemateket.

De to vil blandt andet fortælle, hvad filmen har betydet for dem, og dele deres tanker om forholdet mellem billede og ord, mellem film- og ordkunst.

Samtalen varer omkring 50 minutter inklusiv spørgsmål fra salen.

Efter den anden visning af filmen vises en optagelse af ovenstående samtale.

Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter

Instruktør: Jørgen Leth

"Noget nær perfekt for sin genre," skrev Politiken om 'Jeg er levende' og kaldte den "målestokken, kommende digterportrætter må prøve at leve op til."

I et klassisk formsprog giver instruktøren Jørgen Leth lærredet til sin hovedperson, digteren Søren Ulrik Thomsen, der lysende og klart fortæller om sit liv og sit digteriske virke. Søren Ulrik Thomsen fortæller blandt andet om sin opvækst på Stevns og om de oplevelser fra barndommen, der har haft betydning for hans kunstneriske udvikling. I sin lejlighed i København reflekterer Søren Ulrik Thomsen over poesien, der ifølge ham formår at tænke og sanse i ét nu.


Medvirkende: Søren Ulrik Thomsen

Danmark, 1999
ProRes File, 40 min.
Dansk tale
Tilladt for alle

Datoer

Film i serien – Plads til ord - danske litterære portrætfilm

Se alle

Aktuelle film i Cinemateket

Se alle