Film- og rockkritiker Henrik Queitsch introducerer musikfilmen ’Heima’ og fortæller om den islandske postrock-gruppe Sigur Rós. Oplægget er på dansk og varer ca. 20. min.
Islandske Sigur Rós har siden 1990'erne været et af vulkanøens mest omtalte musikalske aktiver. Ikke mindst er gruppen et ombejlet live-navn med sin elektrisk-repetitive 'postrock', der henter inspiration i artrock, klassisk musik og folk – og fortryller publikum i koncertsale verden over. Efter et år på landevejen med albummet 'Takk' vendte kvartetten i 2006 tilbage til Island og drog ud på en bemærkelsesværdig alternativ turné, der bragte den til menneskefattige udkantsbyer, vindblæste borge og kaffestuer langt fra alting.
'Heima' (der betyder 'hjem' på islandsk) er en koncertfilm, der beruser betragteren med sin sfærisk forlokkende musik, men det er også en film, der handler om at vende hjem til sine rødder. Og så er den et kvad til en storslået natur – en natur, som farver den særlige islandske mentalitet, Sigur Rós er en del af.
Film- og rockkritiker Henrik Queitsch introducerer ’Heima’ og fortæller om fænomenet Sigur Rós. Baren er åben inden med fuldfede post- og art rock-toner på anlægget.
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Instruktør: Dean DeBlois
Islandske Sigur Rós har siden 1990'erne været et af vulkanøens mest omtalte musikalske aktiver. Ikke mindst er gruppen et ombejlet live-navn med sin elektrisk-repetitive 'postrock', der henter inspiration i artrock, klassisk musik og folk – og fortryller publikum i koncersale verden over. Efter et år på landevejen med albummet 'Takk' vendte kvartetten i 2006 tilbage til Island og drog ud på en bemærkelsesværdig alternativ turné, der bragte den til menneskefattige udkantsbyer, vindblæste borge og kaffestuer langt fra alting. 'Heima' (der betyder 'hjem' på islandsk) er en koncertfilm, der beruser betragteren med sin sfærisk forlokkende musik, men det er også en film, der handler om at vende hjem til sine rødder. Og så er den et kvad til en storslået natur – en natur, som farver den særlige islandske mentalitet, Sigur Rós er en del af.
Medvirkende: Jon Thor Birgisson, Orri P. Dyrason, Georg Holm, Kjartan Sveinsson
Island, 2007
HD-Cam SR, 97 min.
Engelske undertekster
Tilladt for alle